Sundere lakrids marcipanbrød
**** Dette blogpost er sponsoreret af Nordisk Tang
Ingredients
- Mandler - 180 g
- Friske udstenet dadler - 100 g
- Lakridspulver - 1½ tsk
- Lakridsgranulat - 1-2 tsk (smag til) - eller evt. mere lakridspulver
- Kakaopulver - 1½-2 tsk
- Mandelessens
- Mørk chokolade (70+) evt sødet med stevia - Til overtræk
- Evt. friske eller frosne hindbær til fyld
- Topping og pynt - Striber af hvid chokolade (evt sukkerfri fra Cavalier) eller frysetørret hindbær
Instructions
- Kom mandlerne i ovnen i kort tid så de begynder at poppe lidt (ca. 10 min på 200 grader)
- Køl dem ned i ca. 5 min, og blend dem derefter ud til mel
- Tilsæt de udstenet dadler og smag til med mandelessens - blend til en homogen masse.
- Kom nu kakaopulver, lakridspulver og lakridsgranulat i, og juster smagen, i forhold til den lakridspulver du har (der er meget stor forskel på lakridspulver's kraft)
- Tilsæt eventuelt lidt vand til du får den ønskede konsistens
Du kan nu vælge at lave kugler eller lakrids marcipanbrød ud af massen. Laver du kugler, så giv dine smagsløg en oplevelse, og kom et hindbær i midten - tril marcipanen rundt om hindbæret. Vend dem i smeltet chokolade - gerne over to gange for et ekstra tykt lag. NB: er massen lidt svær at arbejde med, kan du komme den i en lufttæt beholder i et par timer, hvorefter den er meget nem at arbejde med (såfremt du ikke har tilsat for meget vand).
Marcipanbrød med lakrids
Jeg har altid elsket marcipanbrød !
De seneste år har lakrids været det helt nye sorte i køkkenet, og her får mine marcipanbrød et strejf af lakrids. Ikke nok med det, kom jeg under opskriftudviklingen på denne opskrift, til at tænke over, at lakrids og hindbær smager helt fantastisk sammen – derfor valgte jeg “som en tester” at komme et frisk eller frossen hindbær ind, i midten af brødene – og resultatet var utrolig positivt..
Du kan vælge at lave små kugler med hindbær i midten, eller lave lakrids marcipanbrød – begge dele er overtrukket med et dobbelt lag mørk chokolade og eventuelt nogle striber af hvid chokolade og frysetørret hindbær, hvis du vil pynte dem lidt ekstra op ..
Find flere lækre og sunde juleopskrifter her på hjemmesiden:
http://foodbaby.dk/?cat=777&relation=any&s=&level=&serving=&timeneeded=&post_type=post
Du kan følge denne hjemmeside gennem de sociale medier.
Kunne du lide hvad du så ? Bliv opdateret med de nyeste opskrifter gennem Facebook: Sund nydelse – opskrifter fra hjertet eller via Instagram: mariajensen92
Add to Favourites
Hej Maria
Super lækre opskrifter du har her 🙂
Jeg ville lige høre om man kan udskifte de friske dadler med tørrede? I så fald, er det samme mængde, eller skal der reduceres?
Kh Charlotte
Mange tak, Charlotte :).
Jeg har ikke prøvet det, men de tørrede er mere koncentreret på sukkerindholdet (frugtsukker), så jeg vil tro at mængden skal reduceres.
Du kan med fordel ligge dem i blød i vand dagen over, så vil jeg tro at mængden igen er den samme som her..
– Håber det hjalp lidt 🙂
Pingback: Hindbærmarcipan - uden sukker, gluten eller laktose - Foodbaby