- Prep Time: 10 minutes
- Cook Time: 20 minutes
- Serving: 3-4 personer
Kylling i karry / Ristaffel
Ingredients
- Kyllingebryst - 3 stk
- Karry - 2 spsk - smag til efter smagspræferencer
- Olie - gerne rapsolie - 1 spsk
- hvidløg - 1-2 fed
- Vand + 1 hønsebouillon - ½ liter (eller evt. kokosmælk i stedet for vand og jævning)
- Jævning (mel og vand)
- Tilbehør - se eksempler ovenfor
Instructions
- Start med at fjerne alt det synlige fedt fra dine kyllingebryst og skær dem ud i mindre stykker
- Varm en gryde op med olie og tilsæt karry - lad den riste lidt i gryden/på panden, så den "brænder lidt af", og smagen intensiveres.
- Kom knust hvidløg ned.
- Kom nu kyllingen i og svits dem kort.
- I mellemtiden koges noget vand op i en elkeddel og bouillonen opløses i ½ liter væske.
Bruger du kokosmælk tilsættes denne blot nu i gryden og bouillonen opløses stille deri. - Tilsæt vandet og kog det op. Lad det småsimre i ca. 15 min hvorefter du jævner det (hvis du bruger vand) - ellers skal kyllingen blot være færdig, inden du slukker for varmen såfremt du bruger kokosmælk.
Bruger du kokosmælk, kan du også tilsætte lidt chili samt servere det med stegte nudler
Server med dit tilbehør til en god ristaffel
Ristaffel – Kylling i Karry
Jeg elsker Kylling i karry ! – ja faktisk, så elsker jeg retter med karry, og får tit at vide, at jeg kommer alt for meget karry i, for andres smagsløg !
Derfor var det også en dejlig overraskelse, at komme hjem til mine forældre, og få at vide, at vi skulle have kylling i karry til aftensmad (som jeg selvfølgelig skulle lave) ;)..
Men der er faktisk ingen skam i at være lidt rundhåndet med karry i sine retter.
Undersøgelser har vist, at et stof i gurkemeje, og dermed også karry, kan forebygge type 2 diabetes. Det gule farvestof i gurkemeje har ligeledes vist sig at kunne forebygge visse kræftformer.
Karry er ligeledes rig på antioxidanterne beta caroten og vitamin E, samt Kalium, Calcium, Magnesium og Phosphor.
Godt nok spiser de færreste store mængder karry, men karry har et rigtig godt indhold af vigtige næringsstoffer, så krydr endelig maden :)..
Vi lavede vores kylling i karry om til Ristaffel – som egentlig blot betyder at kylling i karry bliver serveret med andre råvarer ved siden af.
Et must for mig til ristaffel er gulerødder, hvidkål, banan, kokosflager, ananas (gerne tørristet på en pande) og engang i mellem rosiner.
Du kan både servere din Kylling i karry med brune ris, pasta, grøntsagsspaghetti eller blomkålsris
Du kan følge denne hjemmeside gennem de sociale medier.
Kunne du lide hvad du så ? Bliv opdateret med de nyeste opskrifter gennem Facebook: Sund nydelse – opskrifter fra hjertet eller via Instagram: mariajensen92
Add to Favourites
Jeg forstår ikke det her.. 1 hvad skal jeg lade riste i gryden og 2. Der stod intet om at jeg skulle køb en bullion i listen hvor hvad jeg skulle bruge… har jeg overset noget fuldstændig ?
Hej Søs :)..
Jeg kan godt se at jeg ikke har fået skrevet hønsebuillonen på i ingredienslisten – det er rettet..
– Det du skal svitse kort er karry’en i olien, så den afgiver lidt mere smag ..