- Yield: 30 min
- Prep Time: 10 minutes
- Cook Time: 20 minutes
- Serving: 22-24 stk
Nutrition facts (per portion)
- Calories: 401 kcal (47 kcal)
- Carbohydrate Content: 36 g
- Cholesterol Content: 0 g
- Fat Content: 25 g
- Fiber Content: 8 g
- Protein Content: 12 g
- Saturated Fat Content: 2 g
- Serving Size: pr 100 gram (1 stk ved 22 brunkager)
- Trans Fat Content: 0 g
- Unsaturated Fat Content: 23 g
Sundere brunkager – 2. december
Ingredients
- Mandel - 125 g
- Friske udstenet dadler - 70 g
- Brunkage krydderi (fra Dr. Oetker) - 2 tsk
- Smagsneutral olie - 2 spsk
- Æggehvide - 1 stk
Instructions
- Start med at tænde ovnen på 185 grader ved varmluft
- Kom mandlerne i en miniblender og blend til mel
- Tilsæt de udstenet dadler, olie samt brunkagekrydderiet, og blend igen.
- Kom nu æggehviden i og rør det hele godt rundt, eller giv 2-3 sek blend
- Lig nu 22-24 flade klatter på en bageplade beklædt med bagepapir. Pres dem flade så de får facon som brunkager, hvilket lettest gøres med fingrene eller en fugtig spsk.
- Kom i ovnen i 10 min. Vend dem herefter med en paletkniv og giv dem 5-10 min igen.
- Køl dem ned og kom dem derefter i en lufttæt beholder.
Nyd med en god kop kaffe eller kakao.. Du kan eventuelt lave denne lækre varme kakao, som naturligt er sødet med dadler (Opskrift) ..
Brunkager – uden tilsat sukker
Brunkager og en teaser på JULEKALENDER 2015 – I ET SPÆNDENDE SAMARBEJDE !
Så er vores Julekalender officielt skudt igang !
I alle de år, jeg har haft en hjemmeside, har det været en tradition, at jeg laver en julekalender med sundere julegodter og juleopskrifter. Det har begge år været en kæmpe succes, og det tredje år, bliver lidt ekstraordinært.
Jeg har været så heldig, at min julekalender i år byder på et skønt samarbejde med Lotte..
Lotte er uddannet fysioterapeut og personlig træner, og er ejer af SVEdD i Grenaa, som byder på trænings-bootcamps for grupper på ca. 6 personer.
Heraf får du en mere intim træning, hvor din instruktør har nemmere ved at komme rundt til den enkelte og give individuelle vejledninger og råd. Samtidig bliver der dannet et stærkt bånd mellem de 6, som træner sammen, og de motivere hinanden til en sundere og mere aktiv livsstil, gennem hele forløbet..
I julekalenderen som du kan finde på vores Facebook-side, vil jeg komme med inspiration til sunde julegodter, mens Lotte kommer med træningstips og guides.. Generelt handler alt dette om, at du får en lækker, velsmagende, sund og aktiv december, uden at gå på kompromis med smagen og forhåbentlig, ikke tage så mange overflødige julekilo på til Nytårsfesten..
Baggrunden for, at vi lavede denne julekalender er, at vi ikke tror på nytårsforsæt, og det er for mange danskere, lidt en tradition, at lave et nytårsforsæt om vægttab og sundere livsstil. Vi mener at julen både kan være lækker, aktiv, social og sund – hvilket er baggrunden og omdrejningspunktet for denne julekalender..
Bliver du nysgerrig, og gerne vil følge med ? Du kan følge det hele gennem dette link:
https://da-dk.facebook.com/sundnydelse
DAGENS LÅGE BYDER PÅ SUNDERE BRUNKAGER:
I dag deler vi min opskrift på sunde brunkager, som er et dejligt mellemmåltid her i December.
Brunkagerne smager fuldstændig ligesom de traditionelle brunkager, men har en bedre fedtsyresammensætning og er fri for sukker, gluten og laktose. Brunkagerne er udelukkende lavet på naturlige ingredienser, forstået på den måde, at der ikke er tilsat proteinpulver, unaturlige sødemidler eller fyldemidler. Hver ingrediens er ligeledes nøje udvalgt, til at give din krop en masse næring i form af vitaminer og mineraler. Hovedingrediensen i denne opskrift er mandler og dadler, som har til formål at erstatte sukker og smør, i den traditionelle opskrift. Forskellen er, at du her får en bedre fedtfordeling med en masse monoumættet fedtsyrer i stedet for mættet fedt. Samtidig giver dadlerne dig færre kalorier, flere fibre og en masse vitaminer og mineraler. Traditionelle brunkager indeholder en minimal mængde vitaminer og mineraler, men denne opskrift er faktisk utrolig rig på vitamin E, magnesium, kalium, calcium, phosphor og folat (som i din krop omdannes til folinsyre). Samtidig får du ingen kolesterol i disse brunkager og dit blodsukker bliver påvirket i en mindre grad af denne opskrift, end de traditionelle. Både de umættet fedtsyrer og fibrene øger din mæthedsfornemmelse.
Det gode mellemmåltid – så mange kan du nyde: Hele 72 E% (energiprocent) kommer fra mandler, hvilket igen beviser, at 3-4 af disse, udgør et lækkert mellemmåltid til eftermiddagskaffen, som ca. giver dig de anbefalede 150-200 kcal. Samtidig mætter disse brunkager forholdsvis længe og du kan nyde med god samvittighed, velvidende, at hver eneste kcal giver din krop en masse næring, som den kan arbejde med.
Igen skal disse ikke ses som kcal fattige.. De indeholder færre kcal pr 100 gram, end Karen Volf (hhv. 401 kcal vs. 450 kcal). Men energifordelingen er væsentlig anderledes. Således indeholder denne opskrift 2,5 gange mere protein pr 100 gram, end den traditionelle opskrift. Kulhydrat indholdet er ligeledes næsten halveret, og der er flere fibre i denne opskrift. Af samlet fedtmængde indeholder denne opskrift lidt mere fedt end Karen Volf’s, dog kommer hele 72E% fra mandler, hvoraf det meste fedt i denne version, kommer fra de sunde umættet fedtsyrer (hele 23 g pr 100 g), mens denne opskrift pr 100 g indeholder 2 g mættet fedt, mens Karen Volf indeholder 3 gange mere.
Flere studier har vist, at ca. 40 g mandler om dagen er effektiv til at holde blodsukkeret stabilt og reducere mavefedtet, hvilket er endnu en god grund, til at spise disse vanillekranse i sommerperioden .
Du kan følge denne hjemmeside gennem de sociale medier.
Kunne du lide hvad du så ? Bliv opdateret med de nyeste opskrifter gennem Facebook: Sund nydelse – opskrifter fra hjertet eller via Instagram: mariajensen92 og #foodbabydk
Find flere lækre og sunde juleopskrifter her på hjemmesiden:
http://foodbaby.dk/?cat=777&relation=any&s=&level=&serving=&timeneeded=&post_type=post
Add to Favourites
Pingback: Havregrød med kanel og banan - Foodbaby