- Yield: 10 min
- Prep Time: 10 minutes
- Serving: 20-30 kugler (alt efter størrelse)
Sundere Havregrynskugler – med tre smagsvarianter
Ingredients
- Basisopskrift
- Friske udstenet dadler - 200 g
- Kakaopulver - 6-8 tsk
- Med mandelessens og kaffe
- Havregryn (evt glutenfri) - 60 g
- Kaffe og mandelessens - efter smag
- Kokosmel - Til at trille i
- Med hasselnøddecreme (ala nutella kugler)
- 100 % Hasselnøddesmør (Se fremgangsmåde for at lave selv) - 6-7 tsk
- Havregryn (evt glutenfri) - 60 g
- Hakkede hasselnødder - til at trille i
- Med chokolade, whey crisp og (peanut butter)
- Peanut butter (kan undlades) - 1-2 spsk - efter smagspræference
- Evt. lidt kakaonibs
- Whey crisp - 40 g
- Mørk chokolade (70+) evt sødet med stevia (cavalier) - 60 g
- Whey crisp - til at trille i
Instructions
- Blend alle ingredienserne til en homogen masse, af den variant du ønsker.
- Form dem til kugler og tril med det samme i dit drys.
Laver du den med chokolade og wheycrisp, er fremgangsmåden lidt anderledes:
- Blend da dadler, kakaopulver, kakaonibs (og evt. peanut butter) til en homogen masse
- Smelt chokoladen over vandbad og tilsæt i mellemtiden whey crisp i din dadelmasse, og rør det godt rundt.
- Når chokoladen er smeltet, tilsættes den og det hele røres rundt, du må endelig ikke blende nu.
- Form kugler og tril med det samme i Whey Crisp fra Body lab.
Hasselnøddesmør: Du kan enten købe hasselnøddesmør (100% hasselnødder), eller lave den ud fra samme fremgansmåde som mandelsmør. Giv dem dog lidt kortere tid i ovnen. Opskriften finder du her: http://foodbaby.dk/2015/07/24/hjemmelavet-mandelsmoer/
Opbevar kuglerne i en lufttæt beholder.
Allergens
Sundere havregrynskugler / dadelkugler
Så blev det den 10. december, og Årets Julekalender i samarbejde med SVEdD, har budt på en sund udgave af Havregrynskugler, med tre forskellige smagsvarianter..
Der findes næsten lige så mange smagsgivere til havregrynskugler, som der findes efternavne i Danmark. I min familie har vi altid tilsat mandelessens og kaffe som smagsgiverne efter basisopskriften på smør, sukker, havregryn og kakaopulver. Andre tilsætter smagsgivere som romessens, marscipan, syltetøj eller noget helt andet.. Her får du en basisopskrift, og efterfølgende tre varianter, som inspiration: en med kaffe og mandelessens; en med Hasselnøddesmør, så den smager lidt af nutella; og endelig en DELUX, med smeltet chokolade, whey crisps fra Bodylab og peanut butter.
Du kan også tage min basisopskrift og tilsætte den “smagsgiver”, som din familie traditionelt har i havregrynskugler. Hvis du er interesseret i at dele jeres smagsgivere, vil jeg meget gerne hører den, i nedenstående kommentarfelt :)..
Om Havregrynskuglerne sundhedsmæssige gevinster:
Disse havregrynskugler er uden tilsat sukker og inedholder ingen kolesterol.
De er til gengæld lavet på en basis af dadler, som både erstatter sukker og smør i den traditionelle opskrift. Dadler er rige på et hav af vitaminer og mineraler, heraf indeholder de en stor del af kalium, magnesium, calcium og phosphor. Alle disse næringsstoffer spiller en central rolle i vores arbejde med muskler og opbygning af knogler. Samtidig er dadler rige på fibre, hvilket reducere den naturlige blodsukkerstigning, som kulhydratrige måltider har.
Som du kan se i ovenstående tabel, indeholder disse havregrynskugler væsentlig mindre energi og fedt, end en traditionel opskrift. De indeholder samtidig væsentlig mindre mættet fedt og mere protein samt dobbelt så mange kostfibre. Dog indeholder denne mængde mere kulhydrat, men ingen af disse kulhydrater er af raffineret sukker, men kommer naturligt fra ingredienserne – heraf mest dadler.
Havregryn kan erstattes med mandelmel eller finthakkede mandler eller proteinpulver,
Det gode mellemmåltid, anbefales det, at du indtager mellem 150-200 kcal. Vælger du at nyde disse havregrynskugler – eller en traditionel – som mellemmåltid til eftermidadagskaffen, kan du indtage hhv. 6-8 stk. af den første, 4-6 af havregrnskuglerne med hasselnøddesmør, 5-7 af havregrynskuglerne med chokolade og whey crisp og 1-2 af de traditionelle.
HUSK: at du gerne må tage nogle traditionelle julegodter, og nyde dem med god samvittighed.. Det er kun jul en gang om året, og i bund og grund handler en stabil vægt om indtægter og udgifter.. En sund livsstil vil dog forsøge at begrænse mængden af sukker og mættet fedt, hvoraf disse kugler bliver det sundere alternativ. Begrænse er heller ikke ensbetydende med at Udelukke.. Her får du et overblik over, hvor meget du kan spise, for den anbefalede gode mellemmåltid, så du bevarer en god balance mellem indtægter og udgifter.
Du kan følge denne hjemmeside gennem de sociale medier.
Kunne du lide hvad du så ? Bliv opdateret med de nyeste opskrifter gennem Facebook: Sund nydelse – opskrifter fra hjertet eller via Instagram: mariajensen92 og #foodbabydk
Find flere lækre og sunde juleopskrifter her på hjemmesiden:
http://foodbaby.dk/?cat=777&relation=any&s=&level=&serving=&timeneeded=&post_type=post
Add to Favourites