Indbagt laks

Denne opskrift er en vi lavede til madskoler i 2012, og var en stor succes blandt børnene som selv har lavet den og anrettet maden, præcis som du kan se den på dette billede.

Den indbagte laks laves normalt med Butterdej, men filodej er en mere kalorielet udgave af denne.. Dog kræver en filodej også lidt mere arbejde, da den ikke må tørre ud imens du arbejder med den.

Laksen er i et dejligt selskab med spinat og citron, som giver den en dejlig smag.
Spinat har et meget lavt energiniveau og indeholder trods for dette, en del vigtige vitaminer som A-, B- og C, samt mineraler som jern, calcium (kalk) og kalium.

Når jern kommer fra en vegetabilsk kilde, optages den i ringere grad, end fra animalske kilder. Dog kan denne optagelse øges, ved tilstedeværelsen af vitamin C (som du her finder i citrusfrugten), samt tilstedeværelsen af noget kød under samme måltid (den såkaldte kødfaktor).

Spinat indeholder dog samtidig nogle stoffer, kaldet oxalsyre og fytin, som væsentligt hæmmer optagelsen af jern og calcium ved et måltid. Således viser nogle studier at du kun optager ca. 1% af denne mængde jern.
At du så samtidig sørger for at få vitamin C og en kødfaktor i dit måltid som her, kan muligvis reducere denne hæmning en smule, og øge din optagelse heraf.

Du kan følge denne hjemmeside gennem de sociale medier.

Kunne du lide hvad du så ? Bliv opdateret med de nyeste opskrifter gennem Facebook: Sund nydelse – opskrifter fra hjertet eller via Instagram: mariajensen92 og #foodbabydk

Add to Favourites