- Serving: 7-8 personer
Nutrition facts (per portion)
- Calories: 100 kcal
- Carbohydrate Content: 15,2 g
- Fat Content: 2,8 g
- Protein Content: 3,2 g
- Serving Size: Pr 100 gram
- Sugar Content: 15,2 g sukkerarter
Lækker risalamande (med sukker, hvide ris og laktose) – og lidt om at nyde julen!
Ingredients
- Risengrød (dagen inden)
- Vand - 4 dl
- Grødris - 5 dl
- Mælk (vi bruger skummetmælk) - 2½ liter
- Salt efter smag
- Tag 1900 gram risengrød (stadig varm)
- Sukker - 100 gram
- Vanillestang - 1-2 stk ( eller 1-2 tsk vanillepulver
- På dagen - RISALAMANDE
- Mandelessens - Efter smag
- Piskefløde - ca. 250 g - alt efter ønsket konsistens
- Evt. mere sukker - Smag til
- Serveres med kirsebærsovs og mandler
Instructions
Risengrød:
- Bring vand i kog og tilsæt risene
- Kom mælken i en anden gryde og varm det stille op
- Tilsæt mælken ned i gryden med risene - lidt ad gangen, mens du rør rundt
Hver gang, at det begynder at småkoge, tilsættes mere mælk. - Fortsæt således, indtil al mælken er kommet over i gryden. Husk at røre rundt.
- Kog det ved lavt blus i ca. 1 time - rør jævnligt deri.
- Når den er ved at være tyk, skruer du op for varmen og tilsætter salt - rør godt igennem til den har fået den rette, tykke konsistens.
- Tag grøden af varmen og vej nu de 1900 gram af i en stor skål - dette er din rislamande - og resten er til risengrød til dig og din familie her den 23. december - her er nok til 3 personer.
Risalamande:
- Mens grøden stadig er varm, kommes 100 gram sukker i samt fyldet fra vanillestangen + stangen - eller vanillepulver. Køl den ned og lad den stå i køleskabet til dagen efter.
Dagen derpå:
- Fjern vanillestængerne fra din grød og pisk fløden stiv.
- Kom mandelessens i din grød og fløde - til du har ramt den ønskede konsistens.
- Smag til med mandelessens og sukker og lad den gerne stå i nogle timer, inden den skal serveres
& husk nu mandlerne 🙂
Glædelig jul og velbekomme
Risalamande
Nu er det endelig dagen før dagen! – Lillejuleaften !
Det er også dagen, hvor der ofte nydes risengrød til aftensmad, så man kan gøre risalamanden klar til i morgen !
Denne opskrift på risalamande er tilsat salt, som smagsforstærker, hvilket helt naturligt gør, at du ikke har brug for så meget sukker. Samtidig kommes sukkeret i mens grøden er varm, så det “smelter ud” i grøden. Dette gør ligeledes at sukkerindholdet reduceres helt naturligt, da du udnytter sødmen maksimalt.
Vanillepulver / vanillestang har ligeledes samme effekt – søder naturligt og reducere den mængde sukker, som du ellers ville bruge.
Hvordan fungere det med risalamande og vægttab/sund livsstil?
Jeg har altid haft den tilgang til juleaften, at det er en dag hvor man skal sætte alle sine restriktioner til side. I stedet for at fokusere på, hvad der er sundt og godt for kroppen, skal du derimod sætte fokus på den sociale og psykiske velvære – og med det, mener jeg at være i nuet med din familie, og nyde den klassiske julemad, som du elsker! Husk at det ikke er denne ene dag, som gør at du vælter hele din sundhed – ligesom ét måltid med salat ikke definere dig som sund. Den psykiske velvære og nydelse er mindst lige så vigtig som det, at spise sundt og godt. Det handler alt sammen om balance.
I forhold til et vægttab er juleaften også en dag, hvor jeg mener, at du skal holde “fri” for fokuset på vægten. Lad vær med at hoppe på den lille djævel både på dagen, og indtil midten af januar. Et tal skal ikke definere om du har det godt med dig selv eller ej. Du får meget mere ud af dagen, hvis du bare er i nuet og nyder dagen med dine nærmeste.
I bund og grund handler et vægttab om indtægter og udgifter. Du kan derfor spise som du har lyst til juleaften, og enten dagene inden eller efter, spise lidt mindre og fokusere på, at ramme en balance mellem de indtægter du havde juleaftensdag, og de udgifter, som du bruger de resterende dage/uger. En energibalance behøver ikke at være 24-timer, men kan sagtens være en energibalance på 1-3 uger.
Derfor får du her opskriften på en risalamande med både laktose, sukker og hvide ris!
Opskriften er min mors, og hun har nogle fantastiske kogetricks, som gør, at man faktisk ikke behøver så meget sukker i sin risalamande, men den smager stadig perfekt.. Dette handler om timingen af, hvornår du tilsætter sukkeret samt ingredienser som salt og vanillepulver (ægte vanille).
Du kan dog få et par tips med på vejen til, hvordan du kan sikre dig ikke at overspise, såfremt du ønsker at balancen ikke skal være helt skæv:
- Planlæg din dag: Start allerede fra morgenstunden med at spise mindre end du plejer. Du ved højst sandsynligt hvad der bliver serveret til julebordet og senere på aftenen – lig en plan allerede inden du møder alle fristelserne – hvad MÅ JEG BARE SMAGE – og hvad er ikke så vigtigt for mig?
Fx elsker jeg risalamande, men julemaden siger ikke mig så meget. Jeg har aldrig været til kartofler og brun sovs, syltet rødkål eller brunet kartofler. Til gengæld elsker jeg anden og min mor sørger altid for, at der er en lækker stor skål med salat til maden. Dermed sparer jeg på kalorierne til hovedmåltidet. Samtidig elsker jeg chokolade – jeg kan derfor vælge at time, så jeg har plads til en stor portion risalamande og lidt chokolade. - Mindful spisning: Nyd maden – smag godt på maden og nyd hver en bid !
Der findes ikke noget bedre end julemaden, og i sidder højst sandsynligt længe over julebordet. Du har ikke travlt. Nyd hver en bid og du vil helt automatisk spise mindre, men få en større nydelse af dine kalorier. Smag på maden og lyt til kroppen. Din mave og hjerne vil indenfor 20 min fortælle dig, at du er ved at være mæt. - Gå en tur: og se på julepynten – en frisk gåtur i løbet af dagen eller en cykel/løbetur får pulsen op og du vil samtidig få større udgifter. Dog vil jeg igen minde dig om, at denne dag ikke ødelægger din balance og du kan roligt tage fri for al træning og alle tanker om mad, og blot nyde nuet og den mad samt det samvær du er i. – du kan i morgen se, hvor mange kalorier du skal forbrænde for diverse julefristelser – og her skriver jeg lidt mere om det at nyde juleaftensdag – Følg med her:
https://www.facebook.com/sundnydelse
Ja- du kan lave en sundere risalamande med grove grødris, mandelmælk, stevia/sukrin og hvor fløden er erstattet med pisket æggehvide og cremefine – men hvorfor ødelægge traditionerne og smagsoplevelsen? Husk du sidder sammen med en hel familie – lev i nuet !
“Nyd en stor og lækker portion risalamande, og bliv mæt – tæl ingen kalorier og GLÆDELIG JUL”
Du kan følge denne hjemmeside gennem de sociale medier.
Kunne du lide hvad du så ? Bliv opdateret med de nyeste opskrifter gennem Facebook: Sund nydelse – opskrifter fra hjertet eller via Instagram: mariajensen92 og #foodbabydk
Add to Favourites
Må jeg spørge hvor der er gluten fra? For opskriften indeholder, så vidt jeg kan se intet glutenholdigt.
Jeg er glutenallergiker og har aldrig hørt om risalamande med gluten, så jeg var nysgerrig efter hvad der var anderledes ved din mors opskrift.
Mvh Tekla
Det kan du tro Tekla :).
Der er intet gluten i risalamanden – tror den kom helt naturligt, da mange opskrifter i dag er – uden sukker, gluten og laktose og hele meningen med dette indlæg netop er at man skal slippe sine hæmninger i aften :).. Om man bruger gluten i kirsebærsovs ved jeg faktisk ikke, men der er ingen gluten i selve risalamanden :)..