- Serving: 1 stor eller 2 små
Spinatomelet – Den hurtigste – sunde middagsmad
Ingredients
- Æg - 2 stk
- Spinat, frisk - 1 god håndfuld
- Lidt mælk
- Husk - 1½-2 tsk
- Salt evt. peber
- Valgfri fyld
Instructions
- Blend spinat, æg, mælk og salt i en miniblender
- Tilsæt husk og rør det godt sammen
- Lav 1 stor eller 2 mindre omeletter på en pande med lidt olie
Tip: skal du have ost i, kan du komme den på den ene side af din omelet med det samme du har vendt den første gang. Sluk for varmen og lad din omelet blive færdig på den varme der er tilbage.
Du kan nu tilsætte de sidste ingredienser og lukke din omelet, komme den over på en tallerken og nyd.
Denne omelet kan også pakkes ind og nydes som madpakke.
Spinatomelet
Jeg bliver nødt til at dele denne lille oplevelse med jer – Mange af dem som kender mig, ved at jeg finder styrketræning i et fitnesscenter, utrolig kedeligt.. At gå fra én til den anden maskine og rive i en snor med lidt modstand, er bare alt for kedsommeligt til mit “energiniveau”.
Derfor introducerede min faster mig for Crossfit, for tre år siden, og jeg blev i den grad bidt af en hel anden gren, end blot løb – som i bund og grund nedbrød mange af mine muskler.. Derfor var de første måneder også nogle måneder hvor jeg var udfordret, men til gengæld steg jeg utrolig hurtigt i graderne (kiloene), og Crossfit8500, gav mig ikke blot en sundere og bedre krop, men også en ekstra familie – med skønne mennesker, træningskammerater og min “Bonus-trænings familie”..
I December tog min kæreste og jeg skridtet videre, og valgte at flytte sammen. Efter 23 år i Grenaa, sagde jeg nu farvel til mine venner, familie og ikke mindst – Crossfit.. Det har været utrolig svært men jeg skal også videre..
Jeg startede ud med at melde mig ind i FitnessDK, da jeg stadig døjer med skader i mine ben, og jeg trængte til at mærke pulsen stige og sveden dryppe ned af panden – derfor Crosstrainer og cyklen. Fitnesscenteret er delt op på den måde, at der er en etage med styrkemaskiner, og en etage med cardio. Selvom jeg hver morgen går ind med intentioner om, at prøve deres etage med styrketræning, bliver jeg altid demotiveret og bruger den etage til armstrækninger, mavestrækninger og udstrækning.
Nu tænker du sikkert – hvorfor ikke begynde til Crossfit i Aarhus ? – Svaret er kort og klart – NEJ !
Efter at have tilbragt mere eller mindre al min tid i 2 år i Crossfit8500, kommer jeg aldrig til at føle sådan et bånd til crossfit igen.. Derfor skal det være min “godte” når jeg engang imellem kommer hjem til Grenaa, og kan besøge min gamle box og min ekstra familie.
Jeg har til gengælg i mange år haft en lille drøm om at begynde til Polefit, da det – ligesom Crossfit – er styrketræning på en stor legeplads. Med det mener jeg, at du får styrket hele din krop – med egen kropsvægt og uden du egentlig registrer det, før dagen efter – hvor du er gul og blå de mærkeligste steder.
I går var jeg til introtime i BPolefit – Aarhus, og jeg blev bidt af det lige på stedet !
– Jeg meldte mig til med det samme, og har atter fundet min egen lille legeplads, hvor jeg igen kan gå til træning og glæde mig til at styrketræne – samt blive høj efter hver time !
Hvad er pointen med at jeg fortæller dig dette?
Jo, at flytte kan være svært. Du skal danne en ny identitet, finde nye venner og skabe en ny hverdag.
Jeg har aldrig haft det bedre på hjemmefronten og har ikke et sekund fortrudt at jeg flyttede sammen med min kæreste, men for en pige som mig, der elsker at have en “travl dag”, hvor jeg var aktiveret fra 06.00-23.00 og ligepludselig at gå som “jobløs”, da min kontrakt i Kattegat Centret udløb, og jeg lige nu er ved at finde ud af, hvad mulighederne er her i Aarhus – samtidig med at jeg mistede mine tætte venner jeg så i min hverdag, var meget svær.
SÅ – mit budskab er – kommer du til et nyt sted, kan hold i et fitnesscenter, eller forskellige arrangementer som Løbeklubber, Polefit, Crossfit, svømning eller andre ting som interessere dig, være den perfekte mulighed, for at danne nye bekendskaber samt netværk.
Samtidig tror jeg personligt, at det er sundt at prøve nye træningsformer i ny og næ, og der kommer hele tiden nye til.
Kan du ikke motivere dig selv til at styrketræne – ligesom jeg – jamen så gør styrketræning til en leg – her er Crossfit eller Polefit de to træningsformer, som jeg foretrækker.. Klatring kunne være den tredje.
Det samme gælder cardio-træning – kan du ikke motivere dig selv til en løbe/cykeltur – så meld dig i en klub – dan nogle gå-hold der hvor du bor eller bind dig på en eller anden måde til, at du kommer afsted. Her er eksempelvis løbeklubber fantastiske, da de ikke alene “presser dig afsted” 2-3 gange om ugen, men de presser også din træning og kondition på den mest professionelle måde, så du får mest ud af det..
Det første step her, er at finde ud af, hvad der motivere dig, og hvad du godt kan lide når du træner?
– Jeg elsker høj puls, leg og udfordringer. Jeg elsker at se forbedringer i min træning og jeg elsker god musik hvor jeg kan være i “flow-zonen”. Derfor er træningsformer som løb, cykling samt styrkefomer som Crossfit og Polefit fantastiske til mig.
Så – Hvad motiverer dig til at komme afsted? Kan du godt lide at danse, jamen så er Zumba eller Sh’bam nok dit element?
Tilbage til opskriften: Denne opskrift tager 5 min at lave og kræver ikke de vilde ting.
Kom det fyld i du kan lide – røget laks og avocado samt tomat. Kylling, pesto, ost og tomat. Kylling, avocado, tomat. Serrano skinke og mozarella ? – Ja, lige det du har lyst til.
Er du interesseret i andre sunde retter ?
Foruden spinatomeletten kan du her på hjemmesiden finde en del lækre retter til frokost eller aftensmad – bl.a.
http://foodbaby.dk/2015/12/04/fuldkorns-spinatpandekager-med-guacamole-tomatrelish-og-kylling/
http://foodbaby.dk/2015/10/29/groenkaalspandekager-med-pulled-salmon/
http://foodbaby.dk/2015/06/12/groentsagsbroed-den-populaere-opskrift-fra-min-gamle-blog/
http://foodbaby.dk/2015/09/03/groentsagsbroed-med-edamameboenner-og-spinat/
http://foodbaby.dk/2015/07/29/kanarisk-inspireret-hawaii-groentsagspizza-med-plantain-madbanan/
http://foodbaby.dk/2015/06/17/groentsagssandwich-med-tun-i-tangpesto-med-avocado/
http://foodbaby.dk/2015/10/09/groentsagssandwixh-med-pulled-salmon-avoacado-og-jordbaer/
http://foodbaby.dk/2015/06/10/kartoffelpandekage-med-avocado-mangochutney-og-pulled-chicken/
http://foodbaby.dk/2015/06/24/sund-tunsalat-med-avocado-og-hytteost/
http://foodbaby.dk/2015/06/26/groentsagslasagne/
http://foodbaby.dk/2015/07/30/spidskaalslasagne-med-oksekoed/
Add to Favourites