Tang – havets vidundermiddel

For snart to år siden indgik jeg et samarbejde med Nordisk Tang, og var med lige fra starten med at inspirere danskerne til at lave opskrifter med deres fantastiske produkter, og dermed sætte dem tættere på deres vision -At få os til at spise mere tang. Projektet var spændende for mig, da jeg altid har haft en stor passion for at gøre danskerne sundere, formidle sundhed og ikke mindst gøre det sundere alternativ mere indbydende..

Derfor fik Nordisk Tang en stor plads i mit hjerte, og har det stadig den dag i dag – jeg gjorde selvfølgelig min research dengang, og tjekkede mange videnskabelige artikler om tang, forholdt mig kritisk til fremgangsmåderne og blev bare endnu mere forelsket i dette projekt !
Jeg vil gerne understrege til at start med, at mit foretagende med Nordisk Tang har været ren “freelance” for mig. Jeg har aldrig været fuldtidsansat eller fået penge derfra, men har i min fritid brugt deres produkter til madlavning, og den vej igennem, inspirere til, hvordan man kan bruge deres produkter nemt og lækkert i madlavningen.

Det jeg fandt ud af, delte jeg med mine følgere på min gamle hjemmeside, men da den er lukket, har jeg valgt at skrive det her igen :

Tang i den danske kost? 

Du har sikkert støt på tang før – i form af en rulle, med en masse hvide ris og lidt fisk rundtom ? Ja, jeg snakker selvfølgelig om Sushi her. De asiatiske lande har i mange år udnyttet tang i deres kost, og har for få år siden åbnet nogle små sushi-restauranter her i Danmark, hvor det derefter er blevet udbredt.
Asiaterne har før i tiden haft utrolig få tilfælde af osteoporose (knogleskørhed) og frakturer, hvilket eksperter krediterer til deres kostvaner med masser af mad fra havet – fisk, tang og derforuden en del grøntsager, frugt og stærke krydderier. Desværre har den asiatiske kultur i dag adapteret vores vestlige madkultur og sjovt nok er der set en øget tendens til disse følgesygdomme lige siden – tankevækkende, ikke ?

Men kommer idéen om at spise tang fra de asiatiske lande?

Kender du Stenalderkosten ?
Det er utrolig populært – vi skal spise som man gjorde i stenalderen – og udspringer med idéen om, at vi skal spise det, som er omkring os – det var samtidig en tid, hvor det handlede om at overleve, og man kunne ikke bare gå ned i et supermarked og hente alverdens produkter, klar til at spise.
Med andre ord, spiste stenaldermanddendet, som han kunne finde – Danmark er kendt som et landbrugssamfund – så mon ikke de også har spist havre, majs, hvede o.l.? – her understreger jeg blot det faktum, at de sikkert også spiste glutenholdige produkter, og faktisk utrolig sjældent kunne spise friske bær.

Danmark er omringet af vand  – mon ikke stenaldernmanden også udnyttede disse tangarter til at få noget næring i sin tid. Der ligger tonsvis af tang på enhver strand, hvilket gør det nemt for stenaldermanden, at få noget næringsrigt og nemt mad, såfremt han var omkring havet.

 

Tang er kommet i søgelyset – og blevet det nye sort !

Prins Gemal til Food Festival og smager mit brødIndenfor de seneste år, har mange biokemikere, biologer og ernæringseksperter studeret tang og den ernærings
kvaliteter. Senest har både Michelle Kristensen og Christian Bitz ligeledes været ude og rose og anderkende Tang og Nordisk Tangs produkter samt vision som et rigtigt skridt på vejen.
Tang ligger i havet, og bliver her omringet af en masse alger og andre småfisk som er føden til fiskearter som bl.a. laks, makrel samt andre fede fisk.

Kostrådende: Spis mere fisk

Kender du kostrådet om at spise mere fisk?

Fødevarestyrelsen ændrede i 2013 kostrådet om fisk. Fra en anbefaling om, at vi skal indtage 200 g fisk om ugen, skal i dag spise minimum 350 g – hvoraf fede fiskearter skal udgøre 200 g af disse.

Den nye anbefaling ligger til følge af adskillige undersøgelser, som viser, at en kost rig på fede fisk reducere risikoen for en række følgesygdomme. De fede fisk er særlig rige på vitaminer og mineraler som vitamin D, jod og selen. Samtidig har de et højt indhold af en bestemt fedttype, som er essentiel (livsvigtig) for vores krop – omega 3.

Som professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, vil jeg starte med at understrege, at det ikke er uden betydning, hvor du får din omega 3 fedtsyrer fra ! I dag hedder de essentielle omega 3 fedtsyrer alpha-linolensyre, da det før i tiden var anderkendt, at denne kan konvertere til de øvrige langkædet omega 3 fedtsyrer EPA og DHA, som er vigtige for vores krops cellemembraner, vores hjerne og er direkte linket til at kunne beskytte mod hjerte-kar sygdomme samt visse kræftformer. Problemet ligger i – at de kortkædet omega 3 fedtsyrer i en meget ringe grad, omdannes til de langkædet i vores krop. Dette skyldes to væsentlige faktorer – 1) Vores krop er ikke særlig god til denne proces 2) Kroppen favorisere den enhed, som der er mest af.

Nyd fokus på EPA og DHA som essentielle – omega 3 / 6 balancen

I mange år har forskere vidst, at ratioen (forholdet) mellem omega 6 og omega 3 i vores kost, spiller en væsentlig rolle for vores sundhed. Det er endnu uvist hvilken ratio der er den mest fordelagtige, men det er set, at en kost med over 10 gange mere omega 6 end omega 3, øger risikoen for en række følgesygdomme. Her kan jeg igen nævne asiatiske lande som eksempel på et land, som har en snæver ratio mellem disse.

WHO anbefaler derfor, at man forsøger at holde ratioen under 10/1, med mest omega 6. Dette skyldes at omega 6 findes i stor set al vores kost – og i den danske befolkning har vi typisk en ratio på 20:1 – dvs. 20 gange mere omega 6 end omega 3 og dobbelt så meget, som anbefalingerne lyder.
Et stort problem ved denne ratio-forskel er, at det er samme  enzym i kroppen, som skal omdanne de kortkædet omega 3 og omega 6 til de langkædet. Enzymet favorisere derfor den faktor der er mest af i kroppen – her typisk omega 6, og dermed bliver omega 3 ikke omdannet til de langkædet EPA og DHA.

  • Dvs – din krops evne til at omdanne omega 3 fra vegetabilske kilder som chiafrø og hørfrø til de langkædet, er utrolig ringe !

Omega 6 har en inflammatorisk tilstand i kroppen, som vil øge sammenhængskræften mellem vores blodplader – og derpå øge risikoen for blodpropper, hjerte-kar sygdomme og kræft – mens omega 3 virker anti-inflammatorisk og dermed reducere risikoen for ovenstående følgesygdomme, samt forhøjet blodtryk og en øget triglycerid produktion, astma, diabetes, demens, depression og gigt !! De fleste af disse skyldes ikke de kortkædet, men de langkædet omega 3 fedtsyrer – EPA og DHA.

DHA er bl.a. en vigtig bestanddel af vores hjertes fedtstoffer (20%), og menes derfor at have en stor betydning for vores hukommelse, humør samt vores kognitive funktionsevne og udvikling af Alzheimers.
Det er set, at hver gang vi indtager 1 g DHA/EPA, reduceres indholdet af triglycerider i blodet med 5,9 mg/dl.

Tang og dens fedtstofsammensætning

Hvorfor fortæller jeg dette, når jeg snakker om tang ?
Jo, her kommer det spændende – som nævnt er det svært at omdanne de kortkædet omega 3 fedtsyrer til de langkædet EPA og DHA. Man har tidligere nævnt, at disse kun findes i fede fisk, og er derfor vi anbefaler, at man spiser 200 g fede fisk om ugen. Fede fisk lever af alger, som tidligere nævnt spiser disse tang – og så er vi tilbage til hele fødekæden igen – Visse tangarter indeholder faktisk store mængder af de langkædet omega 3 fedtsyrer, som du også finder i fede fisk.

Maehro et al, undersøgte i 2014 fedtstofsammensætningen i forskellige norske tangarter: De røde (Palmaria palmata og Vertebrata lanosa), samt de grønne (Cladophora rupestris, Enteromorpga intestinalis og Ulva lactuca) og endelig de brune (Alaria esculenta, Laminaria digitata hyperborea, Focus vesiculosus og Pelvetia canaliculata).
Her fandt mand, at den røde tangalge havde et relativ højt indhold af omega 3 fedsyrer – svarende til 32-34% af den totale mængde fedtsyrer, og dens indhold af jod var ligeledes højt. Til sammenligning indeholder opdrættet laks 23,2 % omega 3 og en vildlaks 35%.

En anden undersøgelse af fedtsyresammensætningen af 7 nordiske tangalger viste, at tangens omega 3 indhold varierer mellem 8 til hele 63 % mellem forskellige tangarter. Og der blev endda fundet en mindre koncentration af EPA, i nogle af algerne (S. natans og P. Palmata). Sidstnævnte indeholdte hele 8,3 mg EPA pr g tørvægt, hvilket svarer til 59% af den totale mængde fedtsyrer. Man fandt ligeledes 1 mg DHA/g tørvægt i en af tangarterne (S.natans). En anden stor fordel her er, at alle tangarterne havde en omega 6 / omega 3 ratio under eller lig med 1, pånær 2, som dog så var under 3. Endnu en fordel ved tangs fedtsyrersammensætning er, at den har et meget lavt indhold af transfedtsyrer.

Et meget interessant og vigtigt fund i disse studier er, at der i tang fra de kolde lande, generelt er fundet lavere værdi af mættet fedtsyre, end der findes i de tropiske tangarter.

Konklusion på tang og EPA+DHA:

Der ser ud ti at tang er en overset, men utrolig vigtig kilde til de langkædet omega 3 fedtsyrer – EPA og  DHA, som før i tiden, kun kunne findes i fede fisk. Således kan tang også være en essentiel kilde til disse langkædet fedtsyrer for folk som ikke kan lide fisk, eller for veganer.
Ved at spise mere tang i hverdagen, kan vi ligeledes reducere vores omega 6 / omega 3 ratio, og nærme os noget indenfor anbefalingerne.

Dog skal du være opmærksom på at der er stor forskel på tangs næringsindhold samt lipid-sammensætning, alt efter sæson og hvilket miljø den kommer fra. Her ser det ud til at tang fra de nordiske lande har den mest favorable fedtsstofsammensætning.

Proteinsammensætning, vitaminer og mineraler i tang !

Tang er rig på calcium, phosphor, magnesium, vitmain K, jod og selen.
De 4 førstnævnte er vigtige komponenter i vores knogler samt knogledannelse, hvorpå tang i de seneste år er kommet i søgelyset som et vigtigt element, til at forebygge knogleskørhed (osteoporose). Det har vist sig, at biotilgængeligheden af vitaminer og mineraler i tang er forholdsvis god, og er en af de bedste vegetabilske kilder til calcium. Nylige studier har ligeledes påpeget, at tang indeholder et stof, som øger aktiviteten af osteoblaster – som er de knogledannende enzymer i kroppen. Dette kan indikere, at tang muligvis kan øge knogledannelsen hos menopause kvinder (kvinder i overgangsalderen). – forsøgene er dog relativ nye, og kræver derfor flere studier for at understøtte fundende – men lige nu undersøges der meget på at anvende tang som et naturligt lægemiddel.
Det er bla. tangs indhold af polysaccarider, mineraler, vitaminer, pigmenter, omega 3 samt peptider, som er i søgelyset lige for tiden.

Tang og kræft

Det er forholdsvis nyt, at man ser på tang og dens evne til at forebygge visse kræftformer. Flere undersøgelser peger dog på, at tang har nogle biologisk aktive metabolitter, som kan forebygge kræft og fremtidige studier vil afdække om dette er tilfældet.

Sukkertang tilhører de brune alger – og er en af de tangarter, man bruger i Nordisk Tang – som er speciel rig på polysaccharider, polyphenoler, peptiner og pigment. De brune tangarter er bl.a. rige på en kulhydrat som hedder Fucose – ikke fructose (frugtsukker), som bliver studeret nærmere, og har i nogle studier vist sig at have direkte anti-cancer effekt.

Så – skal vi spise som asiaterne?

For at gå tilbage til udgangspunktet, skal vi spise som de gør i de asiatiske lande ?

Så er mit svar Nej.. Stenalderkosten sætter fokus på, at vi skal spise en kost, som er designet til vores gener. Nordiske gener og asiatiske gener er ikke ens !

I generationer har vi drukket mælk og spist korn – derfor har de fleste dansker også enzymer til at nedbryde disse – eksempelvis laktat til nedbrydning af laktose / mælkesukker.
Men samtidig mener jeg ikke, at vi skal spise som vi gjorde dengang.

Der er i dag importeret utrolig mange næringsrige produkter til Danmark, som vi har fordele af at spise – forskellige frugter og grøntsager m.m. Et fokus på at spise flere danske råvarer – da de også indeholder en mindre mængde peptider. Ved at spise alsidigt samt indtage en kost, som er mere omega 3-rig  -særlig på EPA og DHA, ville vi muligvis kunne forebygge en masse følgesygdomme, som i dag er de primære dødsårsager i Danmark (hjertekar sygdomme og kræft). Tang er værd at overveje at implementerer i kosten, da det giver en masse vitaminer, mineraler, fedtstoffer, peptider, polysaccarider og pigmenter, som er gode for dig og hele din krop.

Tang har i nogle studier vist at:

  • have antioxidante komponenter, som kan forebygge celleødelæggelse og dermed kræft
  • have anti-inflammatoriske effekter -bl.a. grundet dens indhold af de langkædet omega 3 fedtsyrer.
  • kunne forebygge Alzheimers
  • kunne forebygge osteoporose (knogleskørhed)
  • forebygge diabetes – reducere blodglukose
  • forebygge hjerte-kar sygdomme – både grundet dens indhold af omega 3 og fibre, som kan reducere triglycerider og total kolesterol samt lipider i plasma (minimere LDL og øger HDL – det lede og herlige kolesterol)
  • forebygge overvægt – da de indeholder mange uopløselige fibre og dermed giver en god mæthedsfornemmelse
  • sænke både det diastole og systole blodtryk hos mennesker, trods tang faktisk har et højt indhold af natrium (men også kalium)
  • indeholder alle de essentielle aminosyrer og kan derfor være en god kilde til protein for veganere
  • indeholder en 1:1 ratio mellem omega 6 og omega 3 og nogle sorter indeholder både EPA og DHA

Tang i Tangpesto

tangpesto1

Så meget snak om tang, men hvordan får du tang i kosten?

Tang findes overalt hvor der er hav, men kan være meget svær at håndtere for en, som ikke har kendskab til det. Således er der specielle krav til håndtering af tang, når den plukkes, og ikke alle tangarter er spiselige eller kendte endnu. Det kan derfor være utrolig svært for den daglige hverdagskos/husmor, at håndtere frisk tang

Af samme årsag har Nordisk Tang kommet på markedet med et stort udvalg af produkter, som indeholder tang. Mest kendt er deres tangpestoer.
Tangpestoen findes i en rød og grøn variant og består af hele 50% tang: fra hhv. blæretang (Focus vesiculosis) og sukkertangen (Laminaria Saccarina).
Disse tangarter er plukket fra de nordiske have, og er rige kilder til de ovenstående næringsstoffer.

Tang er fantastisk i køkkenet da den helt naturligt er utrolig rig på Umami – den 5. grundsmag, som er kendt for at skærpe smagen af de 4 andre (sur, sød, salt og bitter), samt give følelsen af velsmag og mundfylde.
Nordisk Tang’s øvrige ingredienser er ligeledes fra Danmark – således er olivenolien erstattet med rapsolie, hvilket kun gør smagen og sundhedsværdien bedre – her med fokus på omega 6 / 3 balancen, hvor rapsolie indeholder mere omega 3 og mindre omega 6 end olivenolie. Samtidig er den lavet på en god gammel Arla Unika Gammel knas, i stedet for den italienske parmesanost. Dette gør ligeledes at dens konsistens bliver utrolig dejlig, cremet, da en gammel knas er lidt ala en havarti. Pestoen har ligeledes en dejlig konsisDSC00084tens og tekstur, og er slet ikke så olieret, som mange af de pestoer, som du finder på markedet.

Brug tangpestoen i din hverdag

  • du kan bruge den som du vil bruge en almindelig pesto, men kan også finde en masse inspiration, både her og på Nordisk Tangs hjemmeside, hvor en stor del af disse opskrifter er mine.

http://foodbaby.dk/tag/nordisk-tang/

 

Du kan følge denne hjemmeside gennem de sociale medier.

Kunne du lide hvad du så ? Bliv opdateret med de nyeste opskrifter gennem Facebook: Sund nydelse – opskrifter fra hjertet eller via Instagram: mariajensen92 og #foodbabydk


 

Kilder:

Cerná, M. (2011) Seaweed proteins and amino acids as nutraceuticals. Adv. Food. Nutr. Res. (64). 297-312.

El-Said, G.F. & El-Sikaily, A. (2013) Chemical composition of some seaweed from Mediterranean Sea coast, Egypt. Environ Monit Assess (185) 6089-6099

Lane, K., Derbyshire, E., Li, W. & Brennan, C. (2014) Bioavailability and potential uses of vegetarian sources of Omega 3 fatty acids: A review of the Literature. 572-579.

Maehre, H.K., Malde, M.K., Eilertsen, K.E., Elvevoll, E.O. (2014) – Characterization of protein, lipid and mineral contents in common Norwegian seaweeds and evaluation of their potential as food and feed. Society of Chemical Industry.

Mohamed, S., Hashim, S.N. & Rahman, H.A. (2012) Seaweeds: A sustainable functional food for complementary and alternative therapy. Trend in food, science and tecnology (23) 83-96

Namvar, F., Tahir, P.M., Mohamad, R., Mahdavi, M., Abedi, P., Najafi, T.F., Rahmanand, H.S. & Jawaid, M. (2013) Biomedical properties of edible seaweed in cancer therapy and chemoprevention trials: a review. Nat. Prod. Commun. (12) 1811-1820

www.NordiskTang.dk

Simopoulos, A.P. (2004) Omega-6/Omega-3 Essential Fatty Acid Ratio and Chronic Diseases Marcel Dekker, Inc. (20) 77-90

Van Ginnekeri, V.J., Helsper, J.P., de Visser, W., van Keulien, H. &Brandenburg, W.A. (2011) Polyunsautared fatty acids in various macroalgal species from North Atlantic and tropic seas. Lipid health dis.

Wijhesinghe, W.A.J.P., Jeon, Y.J. (2012) Biological activities and potential industrial applications of fucose rich sulfated polysaccharides and fucoidans isolated from brown seaweed: A review. Elsevier (88) 13-20