- Yield: 85 min
- Prep Time: 40 minutes
- Serving: 14-15 flødeboller (alt efter størrelse du ønsker)
Nutrition facts (per portion)
- Calories: 150 kcal (244 kcal)
- Carbohydrate Content: 6,3 g (10,2 g)
- Fat Content: 10,6 g (17,2 g)
- Fiber Content: 11,8 g (19,2 g)
- Protein Content: 4,6 g (7,5 g)
- Serving Size: pr stk - med købe marcipan ( Pr 100 g)
Sukkerfri flødeboller
**** Dette blogpost er sponsoreret af Suvida
Ingredients
- Kransekagebund
- Hjemmelavet sukkerfri marcipan (Se link nedenfor eller ovenfor) - 300 g - en købe kan også bruges
- Æggehvide - 2 stk
- Sødemiddel med 1:1 forhold af sukker - jeg brugte Suvida sød og bag - 1-2 spsk
- Cremen
- Sødemiddel med 1:1 forhold af sukker - jeg brugte Suvida sød og bagemiddel - 125 g
- Vand - 35 g
- Fiber sirup Clear - 55 g
- Æggehvider (evt pasteuriseret) - 70 g
- Sødemiddel med 1:1 forhold af sukker - jeg brugte Suvida sød og bagemiddel - 1 tsk
- Se smagsinspiration nedenfor
- Chokoladeovertræk
- Mørk sukkerfri chokolade (Jeg bruger Cavalier 85%) - 150-200 g
- evt. Kakaosmør (eller kokossmør) - 1 tsk
- Kokosmel, frysetørret hindbær, kakaofibre - Til pynt
Instructions
Kransekage bunden:
- Kom alle ingredienserne til marcipanbunden i en miniblender / hakker - og blend til en homogen masse.
- På en bageplade med bagepapir presser du ca. 1 tsk ud og gør flad og rund. Dette bliver dine bunde
- Kom i ovnen på 175 grader ved varmluft til de er blevet brune, vend dem og giv dem til bunden også er brun - ca. 10-15 min i alt.
- Lad dem køle ned, mens du laver dit guf
Flødebolle skummet
- Kom sukkermassen (sødemiddel, fibersirup og lidt vand) i en gryde og sæt blusset på middel. Kom sukkertermometer ved - den skal op på 115-116 grader. Imens den varmer op, pisker du æggehviderne stive og kommer de 7 g sukkererstaning i - og pisker det godt igen.
- Når sukkermassen er på 115 grader, kommes den i en meget tynd stråle ned til æggene IMENS du pisker med dit piskeris på højeste blus. Når den er kommet i, fortsætter du med at piske, piske, piske i 15-20 min mere. Ønsker du smag i den, skal det i nu og stadig under KRAFTIG piskning i yderligere 1-2 min. Se inspiration længere nede.
- Kom nu din gufmasse i en sprøjtepose og top dem som små "juletræer" på dine bunde. Kom dem på køl i ca. 1 time, så de sætter sig lidt.
Chokoladeovertræk:
- Tag en tallerken eller et fad frem, og beklæd med bagepapir.
- Længere nede har jeg skrevet lidt om temperering af chokolade - men temperer chokoladen og kakaosmør over vandbad (2/3 samtidig med kakaosmør over vandbad - sidste 1/3 chokolade kommes i til rette arbejdstemperatur)
- Når chokoladen er tempereret kommes den i en lidt dyb, bred skål, så du nemt kan "vende" eller trille flødebollen i din chokolade. (Kig under "Flødeboller - hjemmelavet marcipan og lidt om temperering af chokolade, for andre måder at overtrække dem med).
- Når de er overtrukket kommes de over på din tallerken med bagepapir (på den måde sætter de sig ikke fast, når chokoladen bliver stiv). Og pynt dem med det du ønsker.
Kom i køleskabet i minimum 30 min mere, og de er klar til at blive nydt.
1.5 stars - based on 2 review(s)
Flødeboller – som du ikke kan smage er fri for sukker !
Flødeboller er og har altid været en dansk hyggeting. Som barn fik jeg dem alt for ofte i skolen, når en havde fødselsdag, og har egentlig ikke smagt dem siden.. For et par uger siden, havde jeg gæster, og min kæreste bad mig smage en af Spangsbergs, som skulle smage ligesom Hubba Bubba tyggegummi.. Derfra fik jeg idéen at lave min egen version, en sukkerfri version.. Men, det var lige lidt svære end jeg havde regnet med..
Flødeboller – vejen til den perfekte opskrift
Ikke nok med at der er 100 forskellige måder at lave flødeboller på, så valgte jeg nok de forkerte – en der ikke skulle en sirup i, en der skulle eddike i og en der skulle varmes en sukkerlage, men der var ingen temperatur på denne masse.. Så det medførte, at jeg har lavet 10 forsøg (se billedserie nedenfor af mine “smukke” flødeboller), før jeg gik på en af de facebook grupper jeg følger, for at høre, hvad jeg gjorde forkert ! Heldigvis var der stor kompetence at hente, og jeg fik en god opskrift, som jeg egentlig tog udgangspunkt fra, men erstattede glukosesirup med Fiber sirup (rene fibre og færre kalorier), og sukker med Suvida’s sukkererstatning (ingen kalorier).. Det gode ved de to her er, at fiber sirup kan erstatte glukosen, da dens funktion er den samme, og suvidas sukkererstatning smager meget som sukker og har en 1:1 forhold med sukker, hvorpå du får samme sødme og fylde, som sukkeret ville give i flødeboller.. Samtidig skulle jeg nu piske i 15-20 min i stedet for 5 min, og Tada! Der var den perfekte guf — som jo også kan bruges til is, hvis du til allersidst lige pisker lidt knust frysetørret hindbær/jordbær i..
Flødeboller – hjemmelavet marcipan og lidt om temperering af chokolade
Der findes allerede sukkerfri marcipan, som du kan købe i supermarkederne, men det er også utrolig nemt at lave sin egen og hjemmelavet udgave. Min udgave indeholder 28% færre kcal, end de sukkerfrie varianter du kan købe i butikkerne, er utrolig nem at lave og smager helt fantastisk. Opskriften finder du her: Hjemmelavet sukkerfri marcipan .
Når du har kommet guf-cremen på dine kransekager, og den har trukket en time, skal Chokoladen tempereres og kommes på dine flødeboller. For at få et tyndt lag og et sprødt crunch, har jeg kommet lidt kakaosmør i vandbadet, sammen med chokoladen. På den måde får du en mere flydende chokolade, som er meget lettere at komme på, jævnt fordelt over det hele og i et tyndt lag..
Hver gang jeg temperere chokolade, tager jeg 2/3 over et vandbad (her sammen med kakaosmør), og temperere det til 48-50 grader. Derefter fjerner jeg skålen fra vandbadet og kommer den sidste del i. Denne smeltes i det varme chokolade og får den ned på en arbejdende temperatur på ca. 31 grader, hvor den er perfekt og vil størkne hurtigt efter den er kommet på. Når du laver flødebollerne kan de overtrækkes på forskellige måder. Nogle pensler dem, hvilket jeg ikke synes giver et ret flot resultat. Derimod smelter jeg en forholdsvis stor portion, kommer i en mindre og bred dyb skål, hvor jeg derefter kan tage min flødebolle og hurtigt dyppe ned i chokoladen, dreje den rundt, og komme tilbage på bagepapiret, hvorefter den pyntes. Ellers kan du “hælde” det ud over flødebollerne og du kan også lukke eventuelle huller med en spsk og lade den dryppe ned over der, hvor der er et hul.
Giv dine flødeboller smag
Jeg har prøvet 3 forskellige smage, som jeg i den grad skal lave igen:
- Hindbær / jordbær flødeboller: Når du har pisket i de 15-20 min, kommes knust frysetørret hindbær eller frysetørret jordbær i guf-massen – stadig under kraftig piskning i 1-2 min mere.
- Matcha (grøn te) og pistacie flødeboller: 5-6 blade matcha pulver (nok 1-2 spsk) og pistacie aroma kommes i – også under kraftig piskning i 1-2 min mere.
- Vanille smag: kornene fra 2 vanillestænger (1 tsk ren vanillepulver) kommes i sukkermassen, når den varmes i gryden.
- Måske: bailey, chokolade, contreau eller en anden lækker smag du kunne tænke dig – evt. lakridspulver.
Billedserie af mine flødeboller – vejen til den perfekte flødebolle !
Laver du mine opskrifter? Jeg vil elske at få lidt feedback på min Facebook side eller via min Instagram ved #foodbabydk og @mariajensen92 eller @foodbabydk (billeder).
Add to Favourites
Pingback: Guf til is (Uden tilsat sukker) - Foodbaby
Pingback: Karamel - uden tilsat sukker og ernæringsforbedret
Pingback: Flødebolle muffins - denne gang uden tilsat sukker
Hej. Hvor kan man købe fiber sirup clear? Jeg har ledt efter det længe.
Hej Tina,
Det kan købes i mange helsebutikker eller online fx ved helsebixen 🙂
Jeg gad godt der kom kulhydrat indhold pr, 100 gr. i dine opskrifter!🙏
….Som jeg så lige har fundet ud af står under nutritions facts…😬sorry!