Flødebolle muffins – uden tilsat sukker

Flødebolle muffins – ja det lyder lidt sjovt ikke?

Ikke desto mindre er det en utrolig lækker smagskombination, som jeg første gang så, i en af de Facebook-grupper, som jeg er medlem af. Efter jeg lige har lavet opskriften på mine sukkerfri flødeboller , tænkte jeg at denne opskrift burde være forholdsvis nem at lave i en sukkerfri og ernæringsforbedret udgave, da en af de letteste kager at gøre sundere, er netop chokoladekager..

Til flødebolle muffins har jeg ved både chokolade muffins og selve flødebollecremen sødet med Suvida – søde og bagemiddel. Hele forklaringen på, hvorfor jeg gør det, samt hvorfor jeg anbefaler den – særligt til flødebollerne, kan du læse mere om i mit tidligere opslag med sukkerfri karameller. En af årsagerne er deres sødemiddel inulin, som har præbiotiske egenskaber. Den anden årsag er, at de kan opløses i vand, og dermed ikke får en “krystalliseret”konsistens og smag.
Samtidig koster de kun 50 kr for 500 g, hvilket er et af de billigere sødemidler.

Som variation kan du også lave disse lækre chokolademuffins uden toppingen, evt toppe dem med en lækker dadel/kakao/kokos glasur, eller komme lidt mere chokolade i dine muffins.

Disse muffins (med flødebolle og chokoladeovertræk, indeholder lige godt 200 kcal pr stk ved 15 stk (188 kcal helt præcis). Du får det flotte tynde lag chokolade som overtræk, ved at smelte kakaosmør i. Dette gør chokoladen mere flydende når den er smeltet og dermed nemmere at påføre din flødebolleskum.

Du kan følge denne hjemmeside gennem de sociale medier.

Kunne du lide hvad du så ? Bliv opdateret med de nyeste opskrifter gennem Facebook: Sund nydelse – opskrifter fra hjertet eller via Instagram: mariajensen92 og #foodbabydk

Add to Favourites