Syltet rødbeder – mors opskrift

Der findes ikke noget bedre end hjemmelavet syltet rødbeder til en leverpostejs-mad.

Forleden var jeg ved læge og fik at vide, at jeg har en mindre b12-vitamin mangel.
Jeg er generelt rigtig dårlig til at spise kød i løbet af dagen, da jeg møder tidligt i skole (pendler), og vi har intet køleskab i skolen. Med en baggrund som Professionsbahelor i ernæring og sundhed, har jeg generelt et stort problem med at spise noget mad, som har været ved stuetemperatur i 5-6 timer.

En god kilde til b12-vitamin er lever. Jeg har derfor købt en kyllingeleverpostej og så kom min mor mig til undsætning med denne opskrift. Opskriften er en gammel opskrift. Derfor har jeg ændret i forholdene da den originale syltet rødbeder indeholder 1 kg sukker til 1 liter eddike. Samtidig kan du overhovedet ikke smage at den indeholder 300 g mindre sukker. Samt at 200 af disse er sødemiddel / sukkererstatning. Jeg har brugt Suvida søde og bagemiddel  da denne kan opløses i væske ligesom almindelig sukker. Samtidig synes jeg personligt at dette sødemiddel smager utrolig meget lig almindelig sukker, og indeholder inulin. Inulin har en præbiotisk effekt for tarmbakterierne (ligesom a-38) og er derfor min førsteprioritet til trods for, at den indeholder lidt kcal (96 pr 100 g).

Du kan selvfølgelig vælge at bruge et andet sødemiddel eller bruge ren sukker. Men lige præcis denne kombi og dette forhold, kan jeg klart anbefale !

Endelig vil jeg undskylde at jeg har været meget fraværende på det sidste.
Jeg begyndte at læse til diplomingeniør (Global Management and manufacturing) her i August, og har brugt de første par måneder på at komme godt i gang.
Det lykkedes mig i weekenden at have nok overskud til at lege lidt, og jeg lover der kommer mere ind snart :).

Du kan følge denne hjemmeside gennem de sociale medier.

Kunne du lide hvad du så ? Bliv opdateret med de nyeste opskrifter gennem Facebook: Sund nydelse – opskrifter fra hjertet eller via Instagram: mariajensen92 og #foodbabydk

Syltet rødbeder Syltet rødbeder

Add to Favourites