Sukkerfri kage – en kage blanding fra Suvida

Som opskriftudvikler for Suvida, har jeg i ferien kastet mig ud i at prøve deres sukkerfri kage blanding.
Jeg har ofte set opskrifter (og endda også lavet et par), hvor ingredienslisten ser helt uoverskuelig ud. Du skal ud at handle så mange produkter ind, som du ikke ejer – og ikke ved, om du nogensinde kommer til at bruge igen. Jeg har i mange af mine opskrifter forsøgt at skrive alternativer til disse.

Ganske kort: Suvida er en fødevarevirksomhed, som sælger sukkererstatning, sukkerfri pålægschokolade og salterstatning. Senest i deres sortiment, er der kommet denne Basis kagemix .
Foruden de “tørre” ingredienser i blandingen, skal den blot røres sammen med æg, olie, vand og mælk. Basis ingredienser som de fleste har. NB: Kan du ikke tåle mælk grundet laktose, eller af andre grunde undgår det, kan denne erstattes med en vegetarisk mælk (mandel mælk, soyamælk e.l.).

Da jeg mixede denne sammen, tilsatte jeg lidt sukkerfri mørk chokolade i kagemassen. Jeg bruger altid Cavalier til dette formål. Da kagen kom ud, kom jeg Suvida’s pålægschokolade ovenpå, og lod det smelte som glaze/topping.

Hvordan smager Suvida’s sukkerfri kage?

Suvida’s kageblanding er utrolig svampet og absolut ikke tør. Den er meget neutral i sig selv, og du kan derfor bruge deres basis kagemix til at lave din yndlingskage. Du kan for eksempel komme marengs på toppen, efter den har bagt lidt. Du kan komme kakaopulver (evt smeltet chokolade) i, for at få en chokoladekage. Du kan også komme reven citron og citronglasur ovenpå for en citronmåne (brug eventuelt Suvida’s flormelis til at lave en sukkerfri glasur).

Mit eneste men med kagen er, at tiden ikke passer til min ovn. Dette er meget forskelligt fra ovn til ovn, så mit råd til dig er, at holde øje med kagen ligesom du gør med alle andre kager.
Min fik længere tid og det viste sig, at den stadig ikke var færdigbagt i midten (til trods for at den var helt færdig i kanterne. Dette er dog ikke som sådan kagens skyld, men jeg har en ovn der trænger til at blive skiftet ud.

Så derfor – kend din ovn, og hold øje med kagen i stedet for at følge tiden. Jeg vil gætte på at kagen skal have længere tid i de fleste ovne – men smager til gengæld helt fantastisk og er dejlig svampet.

//Indlægget er sponsoreret, men holdning, billeder og mening er mine egne.