Kransekage, sukkerfri

Kransekage hører til nytårsaften. I år bestemte jeg mig for at lave min egen.

Følger du min facebook-hjemmeside har du allerede set opskriften, som blev delt der, kort før nytårsaften. Jeg vælger ikke at dele den her på hjemmesiden inden i dag, da et godt billede var krævende :). Opskriften er lavet med udgangspunkt i Mette Blomsterbergs opskrift, hvorpå mængden af sukker er erstattet lige over med sødemiddel. Dette skriver jeg, for igen at gøre dig opmærksom på, at det er utrolig nemt at tage en traditionel opskrift og gøre sukkerfri. Så længe du har et sødemiddel som giver samme fyldemasse som sukker, er der intet problem. 1/1 forhold.

Kransekage bruges i mange anledninger. Personligt synes jeg at give 108 kr for et kransekage ur, er helt grotesk. Særlig når den kræver så lidt både penge og tid, at lave selv. Og så synes jeg personligt at der er noget helt specielt ved at sige, at man selv har lavet den.

Som jeg skriver oppe i opskriften, kan du købe sukkerfri marcipan fra to mærker. Men du kan også lave din egen. Sukkerfri nougat er du nødt til selv at lave, da det endnu ikke forhandles i butikkerne.

Jeg har brugt Suvida flordrys som flormelis erstatning. Som dem der følger mig ved, er jeg opskriftudvikler for dem. Men det er ikke ensbetydende med at du ikke kan bruge et andet sødemiddel. Det vigtigste er så, at du tilpasser mængden så den passer til det sødemiddel du bruger. Jeg kan godt lide at bruge Suvida, da deres erstatninger har en sødeeffekt der svarer til sukker. Det vil sige 100 g alm. sukker kan erstattes lige over med 100 g sukkererstatning fra dem. Hvilket selvfølgelig gør at du ikke kommer til at miste masse når du erstatter det eksempelvis med flydende sødemiddel.

Vores nytårsaften

Jeg håber I alle kom godt ind i det nye år. Jeg fejrede det gamle og nye år med 5 herlige mandfolk. Min kærestes venner fra HTX og efterskole var forbi til en hyggelig aften, hvor jeg stod for menuen og værtskab sammen med min kæreste.

Vores menu bestod af:

Forret: Avocado “cheesecake” med laks – serveret med agurke ravigotte og hvidløgsflutes

Avocado cheesecake

Hovedret: Sweet potato fries, salat, tzatziki, Beef Wellington og svampe sovs. (Ingen billeder desværre, så du får et billede af bordet i stedet 😉 )

Dessert: Hvid chokolademousse med Solero mousse  – jeg tilsatte en smule fløde og sukker for at gøre opskriften mere egnet til gæsterne 😉 – Toppet med hindbær gele og serveret med chokoladegitter med guldstøv

Til nytåret: Hjemmelavet kransekagetårn med kransekage konfekt (med nougat), after eight, asti og champagne.

Kransekage sukkerfri

 

 

Add to Favourites