- Yield: 40 min
- Prep Time: 15 minutes
- Cook Time: 25 minutes
- Serving: 1 portion
Nutrition facts (per portion)
- Calories: 373 kcal
- Carbohydrate Content: 56.49 g
- Fat Content: 23.78 g
- Protein Content: 5.38 g
- Serving Size: Per 100 g
Småkager med hasselnødder og chokolade
Ingredients
- smør - 150 g
- sukker - 100 g
- brun farin - 100 g
- vanillesukker - 1½ tsk
- æg - 1 stk
- mel - 250 g
- natron - ½ tsk
- hasselnødder - 60 stk
- mørk chokolade - 200 g
Instructions
- Hasselnødder hakkes fint og chokolade hakkes lidt grovere.
- De resterende ingredienser kommes i en skål og røres sammen. Chokolade og hasselnødderne tilsættes.
- En småkage svarer ca. til en spsk, som formes til en kugle og placeres på en bageplade beklædt med bagepapir. (De vil flade ud under bagning). Sørg for at der er lidt mellemrum imellem småkagerne. Det er bedst at bage småkagerne med en bageplade ad gangen. Placer dem i midten af ovnen på 200 grader (almindelig luft) i 20-25 min. Når de tages ud køles de ned inden de opbevares i en kagedåse.
Småkagerne kan holde sig meget længe. Vi har endnu ikke oplevet de er blevet for gamle derhjemme ;).
Mormors småkager
Disse lækre småkager er en klassiker i min familie. De er særligt populære at lave til jul.
Min mormor har altid været den i familien der kunne bage småkager. Hun er rigtig god til at lave småkager af samme størrelse og facon. En ting vi andre ikke er så gode til. Jeg trøster mig med at hun har haft mange år til at øve sig i, så det skal nok komme en dag ;).
Til jul fik mine forældre stakkevis af kagedåser med vanillekranse, finskbrød, klejner og så disse småkager. Hendes vanillekranse og så de her småkager med chokolade og hasselnødder har altid været favoritterne. Hemmeligheden for at få de perfekte småkager er, at chokoladen ikke må være hakket for fint. Det gør at du får større chokolade stykker, som uden tvivl forbedre smagsoplevelsen.
Småkager og sundhed?
Disse småkager indeholder både masser af sukker (hele to af slagsen), hvedemel og smør. De er bestemt ikke det, mange klassificere som sundhed. Men så igen, hvad er sundhed?
For mig er sundhed at have det godt. At kunne spise hvad man vil, uden at få det dårligt med sig selv bagefter. Sundhed er for mig en balanceret og varieret kost, hvor der er plads til chokolade, kage, eller hvad man ellers har lyst til. Det er ligeledes en kost som indeholder fuldkorn, frugt, grøntsager og fisk. For mig er sundhed også det at kunne motionere. Motionsformen er ikke irrelevant. Det skal være den motion som gør du kommer i det man kalder en flow-zone. Hvor du glemmer tid og sted. Motion skal være afstressende, terapi for hjernen og sjovt. For mig sker dette igennem crossfit, løb, reformer workout, cykling og styrketræning. Jeg har det faktisk sjovest når jeg kan lave en masse ting i ringe, vejrmøller, stå på hoved, rope climbing etc.
Det der er sundt for mig, er ikke nødvendigvis det der er sundt for dig. Det der er sundt er en balance i livet. Nyd engang imellem et sukkerholdigt måltid såsom småkager til jul eller en god mørk chokolade.
Og hey – den indeholder både chokolade og hasselnødder – what’s not to like ? ;).
Du kan følge denne hjemmeside gennem de sociale medier.
Kunne du lide hvad du så ? Bliv opdateret med de nyeste opskrifter gennem Facebook: Sund nydelse – opskrifter fra hjertet eller via Instagram: mariajensen92 og #foodbabydk
Add to Favourites