Omega 3 – supplement af denne

Jeg har gennem min tid som professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, ofte fået stillet følgende spørgsmål om Omega 3-supplement:

  1. Hvilken form/kilde er den bedste?
  2. Hvornår skal jeg indtage den?
  3. Hvordan skal supplementet opbevares?
  4. Har det nogen dokumenteret effekt?

På baggrund af dette, har jeg valgt at lave en lille opsamling/ en kort guideline, hvor jeg deler nogle facts samt gode råd til supplement af Omega 3.

“Omega 3 er en vigtig fedtsyrer, som bl.a. har en anti-inflammatorisk virkning på kroppen. Den har ligeledes vist at reducere risikoen for hjerte-kar sygdomme, kræft samt ledgigt.”

Vegetabilsk omega 3 fra bl.a. hørfrø er muligvis bedre end fiskeolie?

NEJ !!! Omega 3 findes i flere former – de kortkædet findes bl.a. i vegetabilske kilder og bliver i kroppen omdannet til de essentielle langkædet EPA og DHA, som udelukkende findes i fisk og tang/alger.

Studier har dog vist, at kroppens effekt til selv at omdanne de kortkædet omega 3 fedtsyrer til EPA og DHA, er meget ringe. Det skyldes bl.a. at vi i den nordiske kost indtager utrolig meget omega 6, som i kroppen omdannes af de samme enzymer, som omega 3.
Kroppen vil da favorisere at omdanne den faktor, som er størst i kroppen – hvilket oftest vil være omega 6. EPA og DHA kan med andre ord bedst optages i fede fisk og alger, da denne form for Omega 3 allerede er omdannet, når den indtages.

Af samme grund, er det ikke nogen fordel, at dit supplement indeholder andre fedtsyrer – eks. indeholder mange fiskeolier ligeledes omega 6 og omega 9. Disse fedtsyrer får du allerede tilstrækkelige mængder af i din kost, og du vil dermed blot øge differencen mellem din omega 3 og omega 6 ratio.

Det er bedst at indtage Supplementet på tom mave, lige inden sengetid?

Omega 3 er en fed fedtstyrer, og skal – ligesom alt andet supplement – gerne indtages sammen med et hovedmåltid. For at få mest ud af dit supplement, skal der gerne være noget fedt tilgængelig, da du dermed kan optage både fedtsyren, men også de fedtopløselige vitaminer (A,D,E & K). Indtager du eksempelvis dit omega 3 supplement som flydende fiskeolie, vil du samtidig få en koncentration vitamin A og D, og samtidig vil olien være så tæt på den naturlige form, som muligt.
Så gør det til en god vane, at indtage dit supplement sammen med et hovedmåltid (evt. morgen- eller aftensmaden).

“Opbevares tørt og mørkt”

– Lyder det bekendt? Gør dig selv en tjeneste – kom det på køl !

Det er egentlig også relativ ny viden fra min side, men giver ret god mening. I forbindelse med mit studie, lærte vi om fedtsyrernes harskningsproces, og deraf hærdet fedtsyrer. Fiskeolie er meget følsom overfor sollys, men er ligesom al anden olie bedst holdbar i køleskabet.. Det reducere harskningsprocessen, som er mere skadelig end slet ikke at indtage omega 3 supplement !!

I køleskabet er den ligeledes opbevaret mørkt, hvor den ikke udsættes for sollys, som samtidig er med til at øge harskningsprocessen

Her er endnu en fordel ved at indtage din fiskeolie i flydende form – du er ikke et sekund i tvivl, hverken på lugt eller smag, når den er begyndt at harske.
Duft til dit supplement – er lugten slem af fisk, skal du kassere dit supplement, da harskningsprocessen er igang, og er samtidig et godt stykke inde.

Dokumenteret effekt?

Der er stadig delte vande om, hvorvidt kapselformen har en dokumenteret effekt. Det ultimative vil være, at få nok omega 3 i kosten hver dag, til at dække dit behov. Realiteten er dog en anden, og langt de færreste får nok fisk hver dag, til dette.
Såfremt din fiskeolie ikke er harsk/hærdet, vil det aldrig skade at tage et supplement med omega 3 – den bedste kilde vil dog være så tæt på det naturlige som muligt – flydende olie  – samtidig giver denne dig også naturligt vitaminer og mineraler.

Opsummering:

  • Fiskeolie er den bedste kilde til Omega 3 – de essentielle langkædet EPA og DHA.
    Skal den være vegetabilsk, er den bedste kilde alger/tang
  • Undgå så vidt muligt andre fedtstoffer i dit supplement – omega 6 specielt.
  • Indtag supplementet med et hovedmåltid – gerne et måltid som ligeledes indeholder fedt (særlig relevant, når det er i kapselform)
  • Den bedste kilde i supplement er fiskeolie i flydende form – evt. med citrussmag, som fjerner den “grimme” fiskesmag.
  • Opbevar køligt og mørkt – reducere harksningsprocessen
  • Lugter dit supplement grimt – voldsomt af fisk/hav — kassér !

Du kan følge denne hjemmeside gennem de sociale medier.

Kunen du lide hvad du så ? Bliv opdateret med de nyeste opskrifter gennem Facebook: Sund nydelse – opskrifter fra hjertet eller via Instagram: mariajensen92