- Serving: 3-4 personer
Kylling i sur/sød sauce (hjemmelavet)
Ingredients
- Kyllingebryst - 3 stk
- Karry - 2-3 spsk
- Ananas på dåse (I egen saft) - 1 dåse
- Granatæblesaft - 4 spsk
- Chili og hvidløg
- Tomatpuré - ½ dl
- Minimajs - 1 dåse
- Peberfrugt - 1 stk
- Gulerødder - 1-2 stk
- Evt. bambusskud, hvidkål og gulerødder
- Spaghetti - Enten nudler (stegte på panden), soyaspaghetti, grøntsagsspaghetti eller shirataki stegt på panden
Instructions
- Karry ristes i en gryde med lidt rapsolie
- Kyllingen skæres i små tern (ala wok) og vendes i gryden og steges igennem
- Saften fra ananas kommes i en skål, hvor tomatpuré, granatæble, chili og hvidløg tilsættes og røres sammen
- Når kyllingen er stegt igennem hældes sovsen i
- Majs skæres over i halve, peberfrugt og ananas fra dåsen, hvidkål og blomkål skæres i mindre stykker og kommes i gryden sammen med bambusskudene.
- Det hele småkoger i 15-20 min.
Grøntsagerne skal kun være kogt al dente, de skal ikke være gennemkogt.
Server sammen med din stegte ris, stegte nudler eller shirataki (kcal og kulhydratfattige nudler), grøntsagsspaghetti eller bønnespaghetti.
Kylling i sur/sød sauce (hjemmelavet)
I sommeren 2012 og 2013 afholdte jeg Madskoler i Grenaa, som er en sommerferieaktivitet for unge i alderen 8-12 år.. For mig har denne uge altid været helt speciel og har efterladt et kæmpe smil på mine læber hver aften jeg gik i seng… At se unge børn i køkkenet, tilberede spændende mad, stille spørgende spørgsmål om smagsvarianter og sundhed, møde nye venner og skabe nye bekendskaber samt lærer at kunne lide nyt mad, er en verden der kun kan forstås for de mennesker, som har været så heldige, at have prøvet det!
Begge år har jeg været ansvarlig instruktør, og har dermed sørget for ugeplan samt opskriftkompendium til ugen, som typisk har budt på opskrifter fra min egen hjemmeside..
Denne opskrift lavede de friske børn jeg havde i 2013, og de var alle helt vilde med den og spiste op.
Jeg vil samtidig stærkt anbefale dig, at tage dine børn med i køkkenet.. Når de har været med til at lave maden, er de mere tilbøjelig til at spise den, og endda kunne lide den.. Dette så jeg bl.a. første år , hvor vi skulle tilberede laks med forskellig krydderi og topping. Jeg startede da ud med, at have 3 ud af 12, som kunne lide laks, og tænkte at “Det her bliver op af bakke”, men vi aftalte inden vi gik igang, at de gerne måtte levne, men når de nu havde været med til at lave den, skulle de i det mindste smage på de forskellige laksestykker som kom forbi.. Efter denne dag var der 9 ud af 12, som kunne lide laks og flere forældre snakkede om dette til forældrearrangementet torsdag aften !
Du kan følge denne hjemmeside gennem de sociale medier.
Kunne du lide hvad du så ? Bliv opdateret med de nyeste opskrifter gennem Facebook: Sund nydelse – opskrifter fra hjertet eller via Instagram: mariajensen92 og del gerne din oplevelse med mig på Instagram @mariajensen92 #foodbabydk
Add to Favourites