- Prep Time: 15 minutes
- Cook Time: 50 minutes
- Serving: 4 personer
Asiatisk inspireret laks med mandelcrust og pestokartofler
Ingredients
- Timianbagte kartofler med Tangpesto
- Nye kartofler - 450 g - gerne små
- Frisk timian - 1 bøtte
- Olie + fin salt og evt. lidt hvidløgspulver
- Forårsløg - 2-3 stk
- Evt. lidt rødløg
- Grøn Tangpesto fra Nordisk Tang - Ca. 1 bøtte
- Asiatisk inspireret mandel laks
- Lakseside - 1
- Sur/sød chilisauce - 2 dl
- Sojasauce - 2 spsk
- Saften fra lime - 1 stk
- Mandler, knuste (kan erstattes med solsikkekerner) - 1-1½ dl
- Hørfrø - 1-1½ dl
Instructions
Start med kartoflerne:
- Tænd ovnen på 180 grader ved varmluft.
- Skær kartoflerne i både og kom dem i en plastikpose med lidt olie, salt (evt hvidløgspulver), samt hakket frisk timian. Ryst posen godt så det hele blandes sammen.
- Kom i en ildfast fad sammen med forårsløg og evt. rødløg, skåret i mindre stykker
- Kom kartoflerne i ovnen i 25 min - hvorefter du begynder på laksen (Kartoflerne skal stadig blive i ovnen)
Laksen
- Fordel knuste mandler og hørfrø på en bageplade beklædt med bagepapir, og kom ind til kartoflerne i ovnen i ca. 10 min.
- I mellemtiden blandes sojasauce med sur/sød chilisauce samt limesaft. Når mandler og hørfrø kommes ud, vendes de ned til de øvrige ingredienser.
- Kom laksen i en ildfast fad og top med dit mandel crust. Kom laksen i ovnen til kartoflerne i ca. 20-25 min.
Laksen og kartoflerne er færdige på samme tid. Når kartoflerne kommes ud, vendes de med en bøtte tangpesto.
Salaten på billedet består af dansk spidskål, friske danske æbler i tern, blåbær samt tangsaltet mandler med wasabi (link til opskrift nederst)..
Allergens
Laks med mandelcrust
Denne laks med mandelcrust har været en stor succes blandt børn på Madskoler samt blandt familie og venner, som har haft svært ved Laks.. Ikke blot har de kunnet lide den, men de har også spist relativ store mængder af den..
Den er utrolig nem at lave, proppet med sunde fedtsyrer og ikke mindst, en masse smag samt Umami fra både soya samt laksen. Laksen har ligeledes været en fast bestanddel af vores sommerbuffet i Kattegatcentret som jeg står for denne sommer.
Kartoflerne er ligeledes fantastiske og går perfekt til denne ret. Kartoflerne er krydret med timian, og bliver vendt i Nordisk Tang’s grønne tangpesto, som ligeledes er proppet med Umami både fra ost og Tang.
Alt i alt får du en ret med masser af smag og kraft !
Dette indlæg er sponseret i forbindelse med mit samarbejde med Nordisk Tang. Opskriften er udarbejdet da jeg var opskriftudvikler for dem.
Du kan følge denne hjemmeside gennem de sociale medier.
Kunen du lide hvad du så ? Bliv opdateret med de nyeste opskrifter gennem Facebook: Sund nydelse – opskrifter fra hjertet eller via Instagram: mariajensen92
Add to Favourites
Pingback: Nytårs Iceshot - Hurtig is med alkohol - Foodbaby